Læs mere om Rosenmetoden

Sig ja til dig selv og din krop. Rosenmetoden forløser og kan give dig:

  • smertelindring
  • bedre kontakt med din følelser og behov
  • dyb afspænding og friere åndedræt
  • smidigere krop med øget bevægelighed og vitalitetet
  • et liv med mindre anstrengelse

 

Hvordan opleves en behandling:

Efter en kort snak med klienten ligger klienten på en briks under et tæppe iført undertøj. Der arbejdes på kroppen med rolige, nænsomme, direkte berøringer.

Klienten er i centrum, og der skabes et rum af tillid og ro – hvor det er muligt at komme ned i kroppen og mærke sig selv dybt inde. Der hvor rosenterapeuten har sine hænder, opstår en skærpet opmærksomhed og bevidstgørelse.

Kroppen husker og kommer i kontakt med gamle erindringer, som har forårsaget at kroppen spændte op. Når dette opstår og erkendes kan kroppen slippe det hvis klienten er klar til det. Klienten kan opleve at det er forløsende, og måske kommer der tårer eller en følelse at indre ro og fred. Der bliver skabt mere plads, såvel fysisk som psykisk, og kroppen efterlades afslappet.

Stress og traumer:

Mange af os har gamle uforløste traumer som sidder i kroppen. De sætter sig som blokeringer i vort nervesystem. Det er ikke muligt at komme i kontakt med dem ved at tale om det, og det forbliver uforløst og sætter sig i kroppen sætter som stress.

Krop og følelser reagerer sammen gennem ubevidste muskelspændinger, fordi kroppen havde brug for at spænde op i den aktuelle situation.

Det vil være godt for klienten at komme i et forløb med behandlinger, for at få skabt et rum hvor klienten føler sig tryg, og kroppen får tillid til at kunne slippe og åbne op for at vejrtrækningen bliver friere, og kommer dybere ned i kroppen. Psykisk vil klienten åbne op for det der var svært, og følelsesmæssigt kunne slippe oplevelsen og efterlade kroppen afspændt.

 

Det frie åndedræt:

Et lille nyfødt barn har det frie åndedræt. Kigger vi på barnets krop, ses åndedrættet tydeligt som frit og ubesværet. Vejtrækningen går fra brystet og helt ned i bugen. En krop uden spændinger. Op igennem livet opstår hændelser  – situationer hvor kroppen spænder op og laver muskelspændinger – som påvirker det frie åndedræt.

Under en behandling observerer terapeuten klientens åndedræt. Det kan give et pejlemærke om hvor klienten er i livet. Er vejrtrækningen kort og hektisk vidner det om at personen er presset såvel fysisk som psykisk.

Kroppen husker og har en følelsesmæssig lagret hukommelse. Erindringer kan være gemt men ikke glemt.

 

Metoden er ikke egnet for:

Børn

Mennesker i dyb krise

Mennesker med afhængighedsforhold til stoffer – alkohol og medicin

Mennesker med svære psykiske sygdomme.

 

Jeg har tavshedspligt.

wellness-1382476__340

Lidt om mig:

Uddannet rosenterapeut i år 2010

  • Efteruddannelse løbende hvert år arrangeret af rosenforeningen
  • Er i gang med at uddanne mig til grundkursuslærer i Rosenmetoden
  • uddannet pædagog
  • uddannet indenfor sansemotorik i forhold til fysisk/psykisk udviklingshæmmede.
  • Uddannet fysiologisk massør i år 2011
  • Medlem af Foreningen af danske rosenterapeuter rosenmetoden.org
  • Medlem af The Roseninstitute rosenmethod.org